https://jetterandrup.wordpress.com/2016/01/22/gensyn-med-tidligere-reflektioner
Denne post er teknisk et eksperiment – og indholdsmæssigt så aktuel som det kan blive.
Jette Randrup
jette.b.randrup@gmail.com
26316161
Alt det andet
https://jetterandrup.wordpress.com/2016/01/22/gensyn-med-tidligere-reflektioner
Denne post er teknisk et eksperiment – og indholdsmæssigt så aktuel som det kan blive.
Jette Randrup
jette.b.randrup@gmail.com
26316161
Det har været en stille dag, – og mit arbejde i dag har mest været opretning af forskellige masterdata – varenumre og styklister hos dagens kunde.
I morgen er det noget helt andet, der er på programmet, og efter planen kommer yngstesønnen hjem fra en lille bustur til Tyskland, tidligt i morgen tidlig.
Life is Good
Kilde: Tanker i livet
At komme igennem en ingeniør-uddannelse var ikke en mulighed, der lige lå i kortene.
Der hvor jeg kommer fra, var der en sund holdning til at piger skulle have en uddannelse, mor havde i 50’erne fået en uddannelse som husholdningslærer, med praktiske ophold i landhusholdning, hvor alt blev lavet fra bunden, på et storbyhotel i Århus, – hvor (oh skræk) man godt kunne fylde skåle med surt til middagsbordene i restauranten, med fingrene, det gik stærkere end at flytte rødbedeskiverne med en tang eller gaffel.
Hun nåede også at have en plads i Hellerup, hvor hun vist både var barneplejerske, husassistent og kartoffelskrællerske
.
Det der familieliv kunne jo ende anderledes end forudset, – og så er det godt at have “noget i ryggen”.
Hverken mine 2 søstre eller jeg har nu været i tvivl om at vi skulle have uddannelse, være selvforsørgende og også gerne have familie.
Det kom der så 2 ingeniører og en lærer og ialt 10 børn ud af.
Døgnet har fortsat kun 24 timer, og vi har hver især haft perioder hvor det var for lidt.
Jeg tog en omvej over en kort pigeuddannelse som Teknisk Assistent, – på både tegnestue og byggeplads i Københavnsområdet, – det var lærerige år, og visse opgaver der var mine i de år, blev grunden til at jeg senere søgte ind på Teknikum.
Forudsætningerne for de mere spændende opgaver går over uddannelse.
Min far var en tavs mand. Nogle ville kalde ham reflekterende, tænksom, – sågar humoristisk.
Han var dog så hensynsfuld at han skrev mange af sine tanker ned:
Noveller, kronikker, essays og læserbreve. Det meste er gemt på papir, elektronikken var kun kommet til en Remington rejseskrivemaskine, – i hans kontor.
En del af det har jeg læste medens han levede, – andet først efter hans død i 2008.
Der har været flere tavse mænd i mit liv. En af dem kunne bringe min vrede voldsomt frem, når han bare besluttede sig for at være tavs: I timer, dage eller uger.
Med årene er jeg blevet mere tålmodig, jeg har også erfaret at stilhed også er godt, – men også at kommunikation er væsentlig og mangfoldig.
Det vil jeg brodere lidt mere over i vinter.