Tanker i livet

Min far var en tavs mand. Nogle ville kalde ham reflekterende, tænksom, – sågar humoristisk.

Han var dog så hensynsfuld at han skrev mange af sine tanker ned:
Noveller, kronikker, essays og læserbreve. Det meste er gemt på papir, elektronikken var kun kommet til en Remington rejseskrivemaskine, – i hans kontor.
En del af det har jeg læste medens han levede, – andet først efter hans død i 2008.

Der har været flere tavse mænd i mit liv. En af  dem kunne  bringe min vrede voldsomt frem,  når han bare besluttede sig for at være tavs: I timer, dage eller uger.

Med årene er jeg blevet mere tålmodig, jeg har også erfaret at stilhed også er godt, – men også at kommunikation er væsentlig og mangfoldig.

Det vil jeg brodere lidt mere over i vinter.

Mærkedag – eller i går VAR en mærkedag.

TIRSDAG DEN 31. JULI 2018
Selvom livet i perioder zigger og zagger og vi gør overvejelser og tager beslutninger, er der i hvert fald i mit liv, nogle datoer, der ikke forsvinder, men når de passeres, giver lidt eftertanke, refleksion og den slags.

Jeg har været gift 2 gange, og har dermed også haft 2 bryllupsdage, – den ene er i dag.
Strengt taget kunne vi i dag have holdt Sølvbryllup, hvis ikke vi for nogle år siden skiltes og drog hver sin vej.
Årene, da drengene blev teenagere, havde også en del andre udfordringer, og min fars død i 2008 var på mange måder et egentligt wake-up-call for mig.

Jeg brugte over et år til at skrive til mig selv, snakke med mig selv og sporadisk også tale og italesætte min virkelighed overfor mine drenges far.
Den gang syntes jeg det var svært at komme i kontakt. Måske var jeg ikke vedholdende nok, måske var jeg lidt ængstelig for hvor vi skulle ende .. eller fortsætte.

Det korte af det lange var at vores familie blev delt, og vi hver især forsøgte at finde vores vej. De, der har prøvet det ved, at ting tager tid. Fortiden er vort erfaringsrygsæk, der er noget af det der ikke pynter, heller ikke i egen erindring, – og der er noget af det, vi tager ved lære af.

Et eller andet sted har jeg citeret Shakti for at give plads – er man i en relation, der er kærlighedsforladt, skal man give plads, så både partneren, og også en selv får friheden til at finde den et andet sted.

I morgen er det atter en dag.

 

Februar 2018

Det har været en stille dag, – og mit arbejde i dag har mest været opretning af forskellige masterdata – varenumre og styklister hos dagens kunde.
I morgen er det noget helt andet, der er på programmet, og efter planen kommer yngstesønnen hjem fra en lille bustur til Tyskland, tidligt i morgen tidlig.

Life is Good

Faglighed a

At komme igennem en ingeniør-uddannelse var ikke en mulighed, der lige lå i kortene.
Der hvor jeg kommer fra, var der en sund holdning til at piger skulle have en uddannelse, mor  havde i 50’erne fået en uddannelse som husholdningslærer, med praktiske ophold i landhusholdning, hvor alt blev lavet fra bunden, på et storbyhotel i Århus, – hvor (oh skræk)  man godt kunne fylde skåle med surt til middagsbordene i restauranten, med fingrene, det gik stærkere end at flytte rødbedeskiverne med en tang eller gaffel.
Hun nåede også at have en plads i Hellerup, hvor hun vist både var barneplejerske, husassistent og kartoffelskrællerske
.
Det der familieliv kunne jo ende anderledes end forudset, – og så er det godt at have “noget i ryggen”.

Hverken mine 2 søstre eller jeg har nu været i tvivl om at vi skulle have uddannelse, være selvforsørgende og også gerne have familie.
Det kom der så 2 ingeniører og en lærer og ialt 10 børn ud af.
Døgnet har fortsat kun 24 timer, og vi har hver især haft perioder hvor det var for lidt.

Jeg tog en omvej over en kort pigeuddannelse som Teknisk Assistent, – på både tegnestue og byggeplads i Københavnsområdet, – det var lærerige år, og visse opgaver der var mine i de år, blev grunden til at jeg senere søgte ind på Teknikum.
Forudsætningerne for de mere spændende opgaver går over uddannelse.