At komme igennem en ingeniør-uddannelse var ikke en mulighed, der lige lå i kortene.
Der hvor jeg kommer fra, var der en sund holdning til at piger skulle have en uddannelse, mor  havde i 50’erne fået en uddannelse som husholdningslærer, med praktiske ophold i landhusholdning, hvor alt blev lavet fra bunden, på et storbyhotel i Århus, – hvor (oh skræk)  man godt kunne fylde skåle med surt til middagsbordene i restauranten, med fingrene, det gik stærkere end at flytte rødbedeskiverne med en tang eller gaffel.
Hun nåede også at have en plads i Hellerup, hvor hun vist både var barneplejerske, husassistent og kartoffelskrællerske
.
Det der familieliv kunne jo ende anderledes end forudset, – og så er det godt at have “noget i ryggen”.

Hverken mine 2 søstre eller jeg har nu været i tvivl om at vi skulle have uddannelse, være selvforsørgende og også gerne have familie.
Det kom der så 2 ingeniører og en lærer og ialt 10 børn ud af.
Døgnet har fortsat kun 24 timer, og vi har hver især haft perioder hvor det var for lidt.

Jeg tog en omvej over en kort pigeuddannelse som Teknisk Assistent, – på både tegnestue og byggeplads i Københavnsområdet, – det var lærerige år, og visse opgaver der var mine i de år, blev grunden til at jeg senere søgte ind på Teknikum.
Forudsætningerne for de mere spændende opgaver går over uddannelse.