Livskapitler

Når man som jeg nærmer sig bagkanten på livet, bliver der mere og mere at reflektere over:

En Partner til forskellige livskapitler.

Jeg har hørt en Podcast med 2 vidende kvinder på Spotify. (oprindeligt på Livslyst på JP’s podcasts.)

2 “kloge koner” – Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh, samtaler om egne erfaringer ift. samliv, ægteskaber, livskapitler og de udfordringer, der følger med. Tænker, refelekterer.

Begge har levet et liv med ægtemænd og traditionelle familier, kortere forhold og andre varianter. En af Podcastene (nr 12) hedder:

“Hvis jeg først går i seng med en mand, blliver jeg forelsket, og hvis det ikke er min egen mand, har vi balladen.”

De taler bl.a. om samliv og samvær, om skilsmisser, utroskab og den slags. Og om at skifte partner hen over forskellige livskapitler

Vi forelsker os let i de unge år, – nogle gange etablerer vi familie, køber hus, og får børn.

Samtidig er vi 2 parter, der gerne vil have et personligt liv, karriere, kæresteliv og familieliv.

Alle disse ønsker og forpligtigelser skal forenes i en længere periode, statistikkerne viser at en hel del skilles, medens børnene er under 5.

Andre får et længere samliv, men begynder at gå i rutine/tryghed, når sølvbrylluppet nærmer sig. De seneste år er der rigtigt mange, der skille efter 15-18-20.

Hvis ikke vi har husket at samtale gennem mange år, glemmer vi (næsten) hvordan vi skal fastholde den gode samtale.

Rutiner i familielivet bliver til vaner og vaner bliver meget faste.

Når børnene nærmer sig redekanten, er der ikke mere lim tilbage i forholdet:

At sidde i sofaen og kikke på ægtefællen, og tænke:

Hvem er han/hun ? -hvad slags liv har vi haft, – og hvilket slags liv skal vi have. Skal vi fortsætte sammen, måske under andre aftaler, end de traditionelle, vi har haft som ramme indtil nu ? – eller fortsætte hver for sig ?

Der er en tid for alt

Der er pauser, og der er energi..

Denne blog har hvilet i flere år, – tiden er kommet til være aktiv, udadvendt og konkret.
Forsigtigt, en masse på hjerte, og lyst til at skrive om meget forskelligt.

Allerede da jeg var teenager sagde min far i ny og næ: “Skriv en kronik” .
Det var meget længe før at internettets velsignelser var blevet tilgængelige for enhver, – hans talerør var 3-4 provinsaviser, der med mellemrum bragte en af hans kronikker, – og somme tider et læserbrev.


Min far var en alvorlig tænkende mand, og det at skrive på rejseskrivemaskinen med 2-3 fingre var hans platform, – og så blev der sendt manuskripter, skrevet på tynde conceptart, som avisen satte trykplader efter.

På et tidspunkt gik de fleste aviser over til kun at ville modtage manuskripter som worddukumenter, og så kom hans manuskripter kun til skrivebordsskuffen.


2020 kom snigende, eller susende ….

Efter et års tid med alt for megen tid til reflektioner og tid til at finde nye sove- og livsvaner har jeg vendt bøtten

I min lille sorte bog har jeg nogle íntentoner og vel egentlig også forventninger til mig selv og min udfoldelser, – i livet, i forhold til arbejdsmarkedet, min tid og mine prioriteringer.

Det er både enkelt og kompliceret:
Det handler om at komme i cirkulation igen. Få opgaver, få kolleger og slippe fri af et forsørgelsesgrundlag, der er pakket ind i regler, pligter og fordomsprægede forventninger.

C-krisen er der skrevet mangt og meget om. Jeg undlader sølvpapirshatte, og hjemmefilosofiske tilgange, og lander med den sunde fornuft og nogen isolation.

Men jeg står gerne vde at det ikke har været så enkelt at være i en en-kvindeshusholdning midt i en større by.

Februar 2018

Det har været en stille dag, – og mit arbejde i dag har mest været opretning af forskellige masterdata – varenumre og styklister hos dagens kunde.
I morgen er det noget helt andet, der er på programmet, og efter planen kommer yngstesønnen hjem fra en lille bustur til Tyskland, tidligt i morgen tidlig.

Life is Good

Faglighed a

At komme igennem en ingeniør-uddannelse var ikke en mulighed, der lige lå i kortene.
Der hvor jeg kommer fra, var der en sund holdning til at piger skulle have en uddannelse, mor  havde i 50’erne fået en uddannelse som husholdningslærer, med praktiske ophold i landhusholdning, hvor alt blev lavet fra bunden, på et storbyhotel i Århus, – hvor (oh skræk)  man godt kunne fylde skåle med surt til middagsbordene i restauranten, med fingrene, det gik stærkere end at flytte rødbedeskiverne med en tang eller gaffel.
Hun nåede også at have en plads i Hellerup, hvor hun vist både var barneplejerske, husassistent og kartoffelskrællerske
.
Det der familieliv kunne jo ende anderledes end forudset, – og så er det godt at have “noget i ryggen”.

Hverken mine 2 søstre eller jeg har nu været i tvivl om at vi skulle have uddannelse, være selvforsørgende og også gerne have familie.
Det kom der så 2 ingeniører og en lærer og ialt 10 børn ud af.
Døgnet har fortsat kun 24 timer, og vi har hver især haft perioder hvor det var for lidt.

Jeg tog en omvej over en kort pigeuddannelse som Teknisk Assistent, – på både tegnestue og byggeplads i Københavnsområdet, – det var lærerige år, og visse opgaver der var mine i de år, blev grunden til at jeg senere søgte ind på Teknikum.
Forudsætningerne for de mere spændende opgaver går over uddannelse.

Tanker i livet

Min far var en tavs mand. Nogle ville kalde ham reflekterende, tænksom, – sågar humoristisk.

Han var dog så hensynsfuld at han skrev mange af sine tanker ned:
Noveller, kronikker, essays og læserbreve. Det meste er gemt på papir, elektronikken var kun kommet til en Remington rejseskrivemaskine, – i hans kontor.
En del af det har jeg læste medens han levede, – andet først efter hans død i 2008.

Der har været flere tavse mænd i mit liv. En af  dem kunne  bringe min vrede voldsomt frem,  når han bare besluttede sig for at være tavs: I timer, dage eller uger.

Med årene er jeg blevet mere tålmodig, jeg har også erfaret at stilhed også er godt, – men også at kommunikation er væsentlig og mangfoldig.

Det vil jeg brodere lidt mere over i vinter.