Jeg øver mig – citat Joan Ørting

Helt bogstaveligt, – at skrive er ikke altid ligetil.
At skrive tilgængeligt er i nogen grad et håndværk

At få tingene arrangeret på et website er et håndværk, – det er nødvendigt at øve sig, – og jeg er i fuld gang.

Det ER flabet at lave den slags i en arbejdstid, – som andre honorerer, – men det er fristende, – når inspiration og ide pludseligt står i kø ……….

Livet forandres med tiden…

Se det i øjnene.. med tiden rykker vi fra blot at være voksen til at blive ældre, – gammel og nærme os støvets år … Død.

Min far døde i 2008.
Da var jeg 51. Hans død satte tanker i gang, – min mor sørgede og savnede ….

Hun fik nogle nogle gode år som enke, – fandt igen glæde i livet, rejste, brugte penge og nød det der var, – omend uden ham – livskammeraten og den store kærlighed gennem mere end 53 år …

Nu bor hun på et plejehjem.
Dement, – med ret varierende opfattelse af livet omkring sig … Nyder at komme ud, – i selskab, – til koncert og på tur.
Vi har altid været lidt “Gå-i-by-gale” i denne gren af familien.

Vi skal være her, medens vi er her …..

2020 kom snigende, eller susende ….

Efter et års tid med alt for megen tid til reflektioner og tid til at finde nye sove- og livsvaner har jeg vendt bøtten

I min lille sorte bog har jeg nogle íntentioner og vel egentlig også forventninger til mig selv og min udfoldelser, – i livet, i forhold til arbejdsmarkedet, min tid og mine prioriteringer.

Det er både enkelt og kompliceret:
Det handler om at komme i cirkulation igen. Få opgaver, få kolleger og slippe fri af et forsørgelsesgrundlag, der er pakket ind i regler, pligter og fordomsprægede forventninger.

C-krisen er der skrevet mangt og meget om. Jeg undlader sølvpapirshatte, og hjemmefilosofiske tilgange, og lander med den sunde fornuft og nogen isolation.

Februar 2018

Det har været en stille dag, – og mit arbejde i dag har mest været opretning af forskellige masterdata – varenumre og styklister hos dagens kunde.
I morgen er det noget helt andet, der er på programmet, og efter planen kommer yngstesønnen hjem fra en lille bustur til Tyskland, tidligt i morgen tidlig.

Life is Good

Faglighed a

At komme igennem en ingeniør-uddannelse var ikke en mulighed, der lige lå i kortene.
Der hvor jeg kommer fra, var der en sund holdning til at piger skulle have en uddannelse, mor  havde i 50’erne fået en uddannelse som husholdningslærer, med praktiske ophold i landhusholdning, hvor alt blev lavet fra bunden, på et storbyhotel i Århus, – hvor (oh skræk)  man godt kunne fylde skåle med surt til middagsbordene i restauranten, med fingrene, det gik stærkere end at flytte rødbedeskiverne med en tang eller gaffel.
Hun nåede også at have en plads i Hellerup, hvor hun vist både var barneplejerske, husassistent og kartoffelskrællerske
.
Det der familieliv kunne jo ende anderledes end forudset, – og så er det godt at have “noget i ryggen”.

Hverken mine 2 søstre eller jeg har nu været i tvivl om at vi skulle have uddannelse, være selvforsørgende og også gerne have familie.
Det kom der så 2 ingeniører og en lærer og ialt 10 børn ud af.
Døgnet har fortsat kun 24 timer, og vi har hver især haft perioder hvor det var for lidt.

Jeg tog en omvej over en kort pigeuddannelse som Teknisk Assistent, – på både tegnestue og byggeplads i Københavnsområdet, – det var lærerige år, og visse opgaver der var mine i de år, blev grunden til at jeg senere søgte ind på Teknikum.
Forudsætningerne for de mere spændende opgaver går over uddannelse.

Tanker i livet

Min far var en tavs mand. Nogle ville kalde ham reflekterende, tænksom, – sågar humoristisk.

Han var dog så hensynsfuld at han skrev mange af sine tanker ned:
Noveller, kronikker, essays og læserbreve. Det meste er gemt på papir, elektronikken var kun kommet til en Remington rejseskrivemaskine, – i hans kontor.
En del af det har jeg læste medens han levede, – andet først efter hans død i 2008.

Der har været flere tavse mænd i mit liv. En af  dem kunne  bringe min vrede voldsomt frem,  når han bare besluttede sig for at være tavs: I timer, dage eller uger.

Med årene er jeg blevet mere tålmodig, jeg har også erfaret at stilhed også er godt, – men også at kommunikation er væsentlig og mangfoldig.

Det vil jeg brodere lidt mere over i vinter.