Min far var en tavs mand. Nogle ville kalde ham reflekterende, tænksom, – sågar humoristisk.

Han var dog så hensynsfuld at han skrev mange af sine tanker ned:
Noveller, kronikker, essays og læserbreve. Det meste er gemt på papir, elektronikken var kun kommet til en Remington rejseskrivemaskine, – i hans kontor.
En del af det har jeg læste medens han levede, – andet først efter hans død i 2008.

Der har været flere tavse mænd i mit liv. En af  dem kunne  bringe min vrede voldsomt frem,  når han bare besluttede sig for at være tavs: I timer, dage eller uger.

Med årene er jeg blevet mere tålmodig, jeg har også erfaret at stilhed også er godt, – men også at kommunikation er væsentlig og mangfoldig.

Det vil jeg brodere lidt mere over i vinter.