Forsøger at se det i øjnene:
Med alderen er der flere af de nærmeste, – og andre væsentlige mennesker, der bliver syge, og nogle dør, – nogle dør pludseligt og uventet.

Det er en del af livet, – og vi bliver påmindet, hver gang, om vor egen forgængelighed.

Efter at have forsøgt at få “hul igennem” til en af mine gamle venner, i nogle uger: Claus, erfarede jeg via Facebook at han var død et par uger før.
Alene.


Måske det at blive syg og hjælpeløs, og dø, er et af de scenarier, der fylder hos mennesker, der lever alene.

Hverdagen kan være ganske OK, fredelig, i ny og næ arbejder man sammen med nogle mennesker, – handler i den lokale brugs, mødes hist og pist socialt, men i hverdagen er vi helt alene.

Navnlig når vi ikke længere er på arbejdsmarkedet, hver dag.

Tænk over, med hvem og hvordan Du ønsker at have fællesskab med andre mennesker. Måske også hvem der skal kunne komme ind i Dit hjem, hvis kommunikationen fader – eller forsvinder.

Med et antal dødsfald rundt omkring indenfor de seneste år, og min mors i oktober 2023, er det vel en naturlig følge at tænke over, hvordan min død vil påvirke min familie, når den tid kommer.
Overveje hvordan jeg kan forberede det nødvendige. Om ikke andet så for at gøre det nødvendige enklere og lettere for mine efterladte.

Men indtil da: Livet skal leves.