Skrevet den af jetterandrup

Der er en tid for alt

Der er pauser, og der er energi..

Denne blog har hvilet i flere år, – tiden er kommet til være aktiv, udadvendt og konkret.
Forsigtigt, en masse på hjerte, og lyst til at skrive om meget forskelligt.

Allerede da jeg var teenager sagde min far i ny og næ: “Skriv en kronik” .
Det var meget længe før at internettets velsignelser var blevet tilgængelige for enhver, – hans talerør var 3-4 provinsaviser, der med mellemrum bragte en af hans kronikker, – og somme tider et læserbrev.


Min far var en alvorlig tænkende mand, og det at skrive på rejseskrivemaskinen med 2-3 fingre var hans platform, – og så blev der sendt manuskripter, skrevet på tynde conceptart, som avisen satte trykplader efter.

På et tidspunkt gik de fleste aviser over til kun at ville modtage manuskripter som worddukumenter, og så kom hans manuskripter kun til skrivebordsskuffen.


Nogle få gange renskrev min søster hans manuser i Word, der så kunne mailes.

Vi er kommet ind i en ny verden, men hans gamle manuser ligger i en kasse, til senere brug…..

Skrevet den af jetterandrup

2020 kom snigende, eller susende ….

Efter et års tid med alt for megen tid til reflektioner og tid til at finde nye sove- og livsvaner har jeg vendt bøtten

I min lille sorte bog har jeg nogle íntentioner og vel egentlig også forventninger til mig selv og min udfoldelser, – i livet, i forhold til arbejdsmarkedet, min tid og mine prioriteringer.

Det er både enkelt og kompliceret:
Det handler om at komme i cirkulation igen. Få opgaver, få kolleger og slippe fri af et forsørgelsesgrundlag, der er pakket ind i regler, pligter og fordomsprægede forventninger.

C-krisen er der skrevet mangt og meget om. Jeg undlader sølvpapirshatte, og hjemmefilosofiske tilgange, og lander med den sunde fornuft og nogen isolation.