Skrevet den af jetterandrup

Genbrug af materiale

Faglighed i få ord

Ingeniør fra Produktionslinien på Odense Teknikum i 1987. Nu en del af Syddansk Universitetscenter.

Jeg kunne godt lide den praktiske fundering som den gamle Teknikumuddannelse var baseret på:
Splinter i fingrene  og maskinolie i håret.

Håndskitser på et stykke pap, eller en A4-blok. med K.
At afprøve tanker direkte i værkstedet, længe før CAD/CAM blev værktøjet.

På mit værksteds-skole ophold renoverede jeg en stegepande. Drejede den pænt af, – fræsede håndtagsfæstet ned og satte et nyt på.
Derefter tildannede jeg et fint træhåndtag af teak, – det var pudset med sandpapir i 4-5 finheder,  det var besværligt og hårdt ved værktøjet. men min gamle jernstegepande fik nyt liv, – og holdt længe til dagligt brug.

Selvgjort er velgjort.

Skrevet for nogle år siden….

Skrevet den af jetterandrup

Livet – og Døden

Forsøger at se det i øjnene:
Med alderen er der flere af de nærmeste, – og andre væsentlige mennesker, der bliver syge, og nogle dør, – nogle dør pludseligt og uventet.

Det er en del af livet, – og vi bliver påmindet, hver gang, om vor egen forgængelighed.


Efter at have forsøgt at få “hul igennem” til en af mine gamle venner, i nogle uger: Claus, erfarede jeg via Facebook at han var død et par uger før.
Alene.


Måske det at blive syg og hjælpeløs, og dø, er et af de scenarier, der fylder hos mennesker, der lever alene.

Hverdagen kan være ganske OK, fredelig, i ny og næ arbejder man sammen med nogle mennesker, – handler i den lokale brugs, mødes hist og pist socialt, men i hverdagen er vi helt alene.

Navnlig når vi ikke længere er på arbejdsmarkedet, hver dag.

Tænk over, med hvem og hvordan Du ønsker at have fællesskab med andre mennesker. Måske også hvem der skal kunne komme ind i Dit hjem, hvis kommunikationen fader – eller forsvinder.

Med et antal dødsfald rundt omkring indenfor de seneste år, og min mors i oktober 2023, er det vel en naturlig følge at tænke over, hvordan min død vil påvirke min familie, når den tid kommer.
Overveje hvordan jeg kan forberede det nødvendige. Om ikke andet så for at gøre det nødvendige enklere og lettere for mine efterladte.

Men indtil da: Livet skal leves.

Skrevet den af jetterandrup

Livet som forældreløs

I oktober, den 19. ved 19-tiden, drog vores mor sit sidste åndedrag.

De sidste 2-3 uger var hun svækket og træt, en infektion med Corona tog hendes sidste energi.

Efter isolationen i en lille uge, kom hun kun ud af sengen få gange.

Mine 2 søster og jeg sad hos hende, på skift, og det var Bodil, min yngste søster der var til stede den aften.

Vi mødtes i hendes stue en times tid senere, og med vores fars død i 2008 i mente fik vi taget hul på de nødvendige to-do-lister.

Det er ikke så kompliceret og vejledning ift det man skal, bør og kan gøre, er tilgængelig på Borger.dk.

Ved fælles hjælp fik vi fordelt opgaver og vores mor blev bisat I ugen efter.

Da vi havde aftenens opgaver afsluttet sad vi lidt med det sidste kolde kaffe, og så sagde Bodil: “Nu er jeg forældreløs”. Og så var der ganske stille….

Vores mor fik diagnosen Alzheimers Demens vist nok i 2016 eller ’17.

Indtil januar 2022 boede hun i det hus, der havde været ramme om vores familieliv siden 1. Marts 1966.

I januar 2022 flyttede hun til Diakonhjemmet i Horsens, hvorfra vi sang hende ud den 20.10.2023.

Jeg savner den mor, jeg havde.

Der er ikke ret meget smukt ved demens.

Kolding i februar 2023