Der er en tid for alt

Der er pauser, og der er energi..

Denne blog har hvilet i flere år, – tiden er kommet til være aktiv, udadvendt og konkret.
Forsigtigt, en masse på hjerte, og lyst til at skrive om meget forskelligt.

Allerede da jeg var teenager sagde min far i ny og næ: “Skriv en kronik” .
Det var meget længe før at internettets velsignelser var blevet tilgængelige for enhver, – hans talerør var 3-4 provinsaviser, der med mellemrum bragte en af hans kronikker, – og somme tider et læserbrev.


Min far var en alvorlig tænkende mand, og det at skrive på rejseskrivemaskinen med 2-3 fingre var hans platform, – og så blev der sendt manuskripter, skrevet på tynde conceptart, som avisen satte trykplader efter.

På et tidspunkt gik de fleste aviser over til kun at ville modtage manuskripter som worddukumenter, og så kom hans manuskripter kun til skrivebordsskuffen.


Nogle få gange renskrev min søster hans manuser i Word, der så kunne mailes.

Vi er kommet ind i en ny verden, men hans gamle manuser ligger i en kasse, til senere brug…..

Genbrug af materiale

Faglighed i få ord

Ingeniør fra Produktionslinien på Odense Teknikum i 1987. Nu en del af Syddansk Universitetscenter.

Jeg kunne godt lide den praktiske fundering som den gamle Teknikumuddannelse var baseret på:
Splinter i fingrene  og maskinolie i håret.

Håndskitser på et stykke pap, eller en A4-blok. med K.
At afprøve tanker direkte i værkstedet, længe før CAD/CAM blev værktøjet.

På mit værksteds-skole ophold renoverede jeg en stegepande. Drejede den pænt af, – fræsede håndtagsfæstet ned og satte et nyt på.
Derefter tildannede jeg et fint træhåndtag af teak, – det var pudset med sandpapir i 4-5 finheder,  det var besværligt og hårdt ved værktøjet. men min gamle jernstegepande fik nyt liv, – og holdt længe til dagligt brug.

Selvgjort er velgjort.

Skrevet for nogle år siden….