Kontoret i sommerferien

2020-2021-2022 blev så meget anderledes end de foregående år.
I verden, i sundhedssystemet og på arbejdspladserne.

Verden blev overrumplet af en virus – Covid19, – forskellige landes regeringer greb det meget forskelligt an.
I nogle lande blev der med lynets hast udviklet vacciner, – som der senere var meget forskellige meninger om.
En del lande lavede forskellige grader af nedlukninger, – afstand, isolerethed, nogle mennesker blev ret ensomme, nogle mangede adgang til hospitalsbehandling af alle mulige andre grunde end Covid.
I visse fag og i undervisningsverden blev Zoom eller Teams et uundværligt redskab. Andre mødte bare op på arbejdspladsen og arbejdede videre.

Da jeg ikke havde en arbejdsplads da dette startede, – blev jeg bare hjemme – længe. Søgte og fik nogle korte vikariater, – gik på arbejde i forskellige virksomheder, – lavede det, jeg havde mulighed for.

I maj 2021 fik jeg et længevarende vikariat, i en salgsorganisation – og da det lakkede mod enden i februar 2022 fandt jeg noget andet. Også i en salgsorganisation.
Begge jobs havde det tilfælles at der var mange “vi plejer” – onboardingen lidt tilfældig, – men det var fast arbejde.
Efter en årrække med denne løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, gav det en vis ro på – har stadig nogen tid til jeg kan få folkepension, – men vil nu også hellere gå på arbejde,- være sammen med mennesker, – og have et formål i livet – mindst.

Måske er denne post lagt et forkert sted, – skal lige have fundet hjem på mit domæne igen.

mandag eftermiddag – den 18.juli 2022