Skrevet den af jetterandrup

Genbrug af materiale

Faglighed i få ord

Ingeniør fra Produktionslinien på Odense Teknikum i 1987. Nu en del af Syddansk Universitetscenter.

Jeg kunne godt lide den praktiske fundering som den gamle Teknikumuddannelse var baseret på:
Splinter i fingrene  og maskinolie i håret.

Håndskitser på et stykke pap, eller en A4-blok. med K.
At afprøve tanker direkte i værkstedet, længe før CAD/CAM blev værktøjet.

På mit værksteds-skole ophold renoverede jeg en stegepande. Drejede den pænt af, – fræsede håndtagsfæstet ned og satte et nyt på.
Derefter tildannede jeg et fint træhåndtag af teak, – det var pudset med sandpapir i 4-5 finheder,  det var besværligt og hårdt ved værktøjet. men min gamle jernstegepande fik nyt liv, – og holdt længe til dagligt brug.

Selvgjort er velgjort.

Skrevet for nogle år siden….

Skrevet den af jetterandrup

Tirsdag aften..

Snart sengetid..

Zapper via Cromecast..lidt langsomt.

Lander i et tilfældigt afsnit af en engelsk serie  der afspejler det håbløse boligmarked i London.

En gang drømte jeg om at kunne bo og leve i London. I dag ved jeg at det er ok at have råd til 4 dags miniferie.

Om et par uger flyver jeg til Mallorca. Ikke særlig meget planlagt, men afslappede vandreture  Vino og lidt smalhals.

Godnat.

Skrevet den af jetterandrup

Kommunikation, processer og høflig tiltale….

Indenfor de seneste døgn har jeg modtaget henvendelser og instrukser fra et par forskellige offentlige myndigheder.

Fælles for dem er at de skal give præcis information, – og nogle gange beder de også mig om at levere information eller gøre noget andet for at fremme en proces.


Tilbage til Kommunikationen med systemerne:

I et brev fra Udbetaling Danmark startede en besked:

“Du skal”. og så kom der en beskrivelse af hvad, det var jeg skulle levere.

Det handlede om regulering af februar måneds Boligydelse, hvor man ønskede en dokumentation, da jeg havde protesteret imod at man anvendte de tal, Skat havde leveret.
Digitaliseringen har givet systemerne, læs: Stat, Region og Kommuner et kæmpe materiale til at håndtere og forarbejde data, og de data, der er i “Systemet” er som udgangspunkt de korrekte.
Heldigvis havde jeg forberedt mig, og det ønskede er sendt til UD.

Data er dog ikke bedre, end de, der taster dem ind, og som løsarbejder på timeløn er det meget sjældent at en løn/skatkørsel dækker præcist en kalendermåned.


Senere på fredagen skulle jeg på Borgerservice fordi jeg har bestilt tid at få produceret et nyt pas.
Også her er Digitaliseringen taget i brug. Jeg havde høfligt bestillt en tid, inklusiv et foto, der laves i et automatiske fotoarrangement.

Når man er ankommet trækker man et nummer: ved en skærm ” Nummeret kan først trækkes 15 min før DU har tid”

Fotoarrangementet
Foran en skærm, med en marketing hvor mit ansigt forventes at befinde sag placerede jeg mig.
Der var ikke så meget plads, men det var ikke til at tage fejl af, da maskineriet sagte: “Træd tilbage, træd tilbage.” Så det forsøgte jeg så.

På Borgerservice i min kommune, hvor medarbejderne sidder bag skranker og/eller glasafskærmninger, går der også en mand i Vagtmands-uniform ude på gulvet. Hvis man står stille for længe, kan han tilbyde sin hjælp….

Essensen af dette lille indlæg:
Offentlige myndighedes kommunikation skal naturligvis være præcis, utvetydig og korrekt.
Men måske de, der formulerer breve, hjælpetekster og den slags skulle tage et kik i bogen ” Vær så venlig”, – af Eva Bendix.



Skrevet den af jetterandrup

Livet – og Døden

Forsøger at se det i øjnene:
Med alderen er der flere af de nærmeste, – og andre væsentlige mennesker, der bliver syge, og nogle dør, – nogle dør pludseligt og uventet.

Det er en del af livet, – og vi bliver påmindet, hver gang, om vor egen forgængelighed.


Efter at have forsøgt at få “hul igennem” til en af mine gamle venner, i nogle uger: Claus, erfarede jeg via Facebook at han var død et par uger før.
Alene.


Måske det at blive syg og hjælpeløs, og dø, er et af de scenarier, der fylder hos mennesker, der lever alene.

Hverdagen kan være ganske OK, fredelig, i ny og næ arbejder man sammen med nogle mennesker, – handler i den lokale brugs, mødes hist og pist socialt, men i hverdagen er vi helt alene.

Navnlig når vi ikke længere er på arbejdsmarkedet, hver dag.

Tænk over, med hvem og hvordan Du ønsker at have fællesskab med andre mennesker. Måske også hvem der skal kunne komme ind i Dit hjem, hvis kommunikationen fader – eller forsvinder.

Med et antal dødsfald rundt omkring indenfor de seneste år, og min mors i oktober 2023, er det vel en naturlig følge at tænke over, hvordan min død vil påvirke min familie, når den tid kommer.
Overveje hvordan jeg kan forberede det nødvendige. Om ikke andet så for at gøre det nødvendige enklere og lettere for mine efterladte.

Men indtil da: Livet skal leves.

Skrevet den af jetterandrup

Livet som forældreløs

I oktober, den 19. ved 19-tiden, drog vores mor sit sidste åndedrag.

De sidste 2-3 uger var hun svækket og træt, en infektion med Corona tog hendes sidste energi.

Efter isolationen i en lille uge, kom hun kun ud af sengen få gange.

Mine 2 søster og jeg sad hos hende, på skift, og det var Bodil, min yngste søster der var til stede den aften.

Vi mødtes i hendes stue en times tid senere, og med vores fars død i 2008 i mente fik vi taget hul på de nødvendige to-do-lister.

Det er ikke så kompliceret og vejledning ift det man skal, bør og kan gøre, er tilgængelig på Borger.dk.

Ved fælles hjælp fik vi fordelt opgaver og vores mor blev bisat I ugen efter.

Da vi havde aftenens opgaver afsluttet sad vi lidt med det sidste kolde kaffe, og så sagde Bodil: “Nu er jeg forældreløs”. Og så var der ganske stille….

Vores mor fik diagnosen Alzheimers Demens vist nok i 2016 eller ’17.

Indtil januar 2022 boede hun i det hus, der havde været ramme om vores familieliv siden 1. Marts 1966.

I januar 2022 flyttede hun til Diakonhjemmet i Horsens, hvorfra vi sang hende ud den 20.10.2023.

Jeg savner den mor, jeg havde.

Der er ikke ret meget smukt ved demens.

Kolding i februar 2023

Skrevet den af jetterandrup

Skrevet i Post Corona, bølge 1.

Efter 2,en halv måned har vi vænnet os til en del forandringer i hverdagen:

Afstand i gadebilledet, og supermarkedet, sprit til hånddesinfektion. Jeghar tidligere kun haft håndsprit med på hiking, – men man kan vænne sig til meget. Fysisk afstand til bekendte, hensyn til kronikere og sårbare personer.

Fra på mandag filmforevisninger i Nicolai Bio med afstand, afspritning af kontaktpunkter osv.

Naturligvis indretter vi os efter anbefalingerne, har jo ikke nogen interesse i at blive syge, eller bære smitte til andre.

Men jeg savner kram, nærkontakt og kys.

Brostrøm er citeret for Sex er sundt .. i en eller anden variation.

Faktisk synes jeg, som single at kram, og evt tilhørende kys er et større savn …

Skrevet den af jetterandrup

Jeg øver mig – citat Joan Ørting

Helt bogstaveligt, – at skrive er ikke altid ligetil.
At skrive tilgængeligt er i nogen grad et håndværk

At få tingene arrangeret på et website er et håndværk, – det er nødvendigt at øve sig, – og jeg er i fuld gang.

Det ER flabet at lave den slags i en arbejdstid, – som andre honorerer, – men det er fristende, – når inspiration og ide pludseligt står i kø ……….

Skrevet den af jetterandrup

Livet forandres med tiden…

Se det i øjnene.. med tiden rykker vi fra blot at være voksen til at blive ældre, – gammel og nærme os støvets år … Død.

Min far døde i 2008.
Da var jeg 51. Hans død satte tanker i gang, – min mor sørgede og savnede ….

Hun fik nogle nogle gode år som enke, – fandt igen glæde i livet, rejste, brugte penge og nød det der var, – omend uden ham – livskammeraten og den store kærlighed gennem mere end 53 år …

Nu bor hun på et plejehjem.
Dement, – med ret varierende opfattelse af livet omkring sig … Nyder at komme ud, – i selskab, – til koncert og på tur.
Vi har altid været lidt “Gå-i-by-gale” i denne gren af familien.

Vi skal være her, medens vi er her …..

Skrevet den af jetterandrup

2020 kom snigende, eller susende ….

Efter et års tid med alt for megen tid til reflektioner og tid til at finde nye sove- og livsvaner har jeg vendt bøtten

I min lille sorte bog har jeg nogle íntentioner og vel egentlig også forventninger til mig selv og min udfoldelser, – i livet, i forhold til arbejdsmarkedet, min tid og mine prioriteringer.

Det er både enkelt og kompliceret:
Det handler om at komme i cirkulation igen. Få opgaver, få kolleger og slippe fri af et forsørgelsesgrundlag, der er pakket ind i regler, pligter og fordomsprægede forventninger.

C-krisen er der skrevet mangt og meget om. Jeg undlader sølvpapirshatte, og hjemmefilosofiske tilgange, og lander med den sunde fornuft og nogen isolation.